Den norske uddannelsesminister, Guri Melby, har torsdag aflyst de mundtlige eksamener over hele landet.
Det sker på et hasteindkaldt pressemøde i Oslo.
»Lige nu er der flere tusinde elever og hundredvis af lærere i karantæne, og der er grund til at tro, at det vil være situationen de kommende uge,« lyder det fra den norske uddannelsesminister.
Skriftlige eksamener blev allerede aflyst i februar.
Uddannelsesministeren har længe stået fast på, at de mundtlige eksamener skulle gennemføres på trods af coronasituationen.
Men torsdag har hun altså ændret kurs.
»Vores beslutningen bygger på smittesituationen, og om det er forsvarligt at gennemføre mundtlige eksamener,« siger hun ifølge den norske avis VG.
/ritzau/NTB
Del: