Nordmænd flygter til hotel: Alt hun har tilbage er tøjet på sin krop
Storbranden i den norske Krokstadelva æder sig gennem landskabet natten til lørdag. Marita er en af dem, der nu har mistet alt.

Storbranden i den norske Krokstadelva æder sig gennem landskabet natten til lørdag. Marita er en af dem, der nu har mistet alt.

Berørte nordmænd strømmer fredag aften til Scandic Ambassadeur hotel i Strømsø på flugt fra den historiske storbrand i byen Krokstadelva.
Flammerne i det tætbevoksede område er ude af kontrol. De ligefrem spreder sig, og omkring 100 huse er taget af ilden. Flere af dem er rækkehuse.
Marita Røine så flammerne æde sig frem til hendes hus. Og nu er alt, hvad hun ejer, fortæret af ilden.
Hun så det med sine egne øjne fra en parkeringsplads, fortæller hun til Drammens Tidende, skriver Netavisen.
»Jeg så, hvordan ilden spredte sig fra hus til hus og fra række til række. Jeg stod bare der og ventede på, at mit hus også skulle blive offer for flammerne,« fortæller den 45-årige kvinde.
Hun nåede kun at medbringe noget medicin og det tøj, som hun sidder i på hotellet i Tromsø, hvor der akut er oprettet et modtagecenter.
»Jeg har kun dette tilbage,« siger hun og peger på tøjet på sin krop.
Natten til lørdag fortsætter arbejdet med at bekæmpe flammerne. Seks helikoptere er sat ind for at kaste vand ned, mens 60 brandfolk er på jorden.
Kort efter klokken 23.00 fredag aften lød melingen, at branden er blevet roligere, men der fortsat er risiko for spredning, skriver NRK.
Krokstadelva ligger i Drammen kommune knap 50 kilometer sydvest for Norges hovedstad, Oslo.