Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Under de første uger af den russiske invasion af Ukraine så det næsten ud til ingen ende at ville tage.

Den russiske møntfod, rublen, faldt, faldt og faldt. En ren katastrofekurs. Men pludselig er der sket noget meget mystisk.

Rublen har stabiliseret sig selv igen.

Men endnu mere mærkeligt så har den genvundet det niveau, den havde før invasionen af Ukraine. Eller som aktieanalysechef hos Sydbank, Jacob Pedersen, siger:

»Man har stoppet styrtblødningen.«

24. februar – dagen for den russiske invasion af Ukraine – kostede en amerikansk dollar cirka 81 rubler. 10. marts var rublens værdi faldet så meget, af det kostede 138 rubler at købe én dollar.

Et historisk kollaps af en stor verdensvaluta.

Men siden er det vendt. 8. april lå rublens værdi i forhold til dollaren lavere, end da invasionen blev skudt i gang med en kurs på cirka 78 rubler for en dollar.

Det er der en god forklaring på, fortæller Jacob Pedersen.

»Man har gjort meget fra russisk side for at stabilisere rublen. Blandt andet har man krævet, at betaling for russisk gas skal foregå i rubler, man har forbudt udlændinge at sælge deres russiske aktier, og hvis de gør, så skal pengene fra salget stå i rubler,« forklarer han.

Det har dog ikke været uden konsekvenser, at Rusland har forsøgt at afbøde rublens kollaps.

»Rublen er gået fra at være en verdensvaluta til udelukkende at være et internt russisk anliggende,« siger Jacob Pedersen.

Han forklarer samtidig, at det russiske forsøg på at stabilisere rublen er kunstigt. Og hvis man havde ladet normale markedskræfter virke, så var sagen en helt anden.

»Rusland har sat de almindelige markedskræfter ud af spil. Der foregår en stor manipulation. Og der er stadig meget stor usikkerhed om rublen,« forklarer Jacob Pedersen.

Her henviser han blandt andet til det russiske krav om, at gasleverancer fra Rusland, som store dele af Europa er afhængige af, skal betales i rubler.

Kravet er fremført, men teknisk er det ikke trådt i kraft, da de europæiske aftagere af russisk gas endnu ikke har haft deres første betaling, siden kravet blev fremsat.

For Jacob Pedersen at se er det dog lappeløsninger, der foregår fra russisk side i øjeblikket.

De vestlige sanktioner har en hård indvirkning på Ruslands økonomi. Og det bliver kun værre.

»Ruslands økonomi er smadret. Vi taler ikke om et statsbankerot endnu. En slags Nordkorea bare med gas. Men hvis de europæiske lande kan gøre sig fri for store dele af russisk gas, så bliver det svært for Rusland at undgå en statsbankerot,« siger Jacob Pedersen.

Der er dog en stor ubekendt faktor i hele ligningen.

Og den kommer fra et helt andet sted end krigen i Ukraine og de vestlige sanktioner.

Den hedder Kina.

»Indtil videre har Kina indtaget en neutral rolle, uden egentlig rigtig at være neutral. Men hvis Kina stiller sig på russisk side endegyldigt, så er det en helt anden sag,« siger Jacob Pedersen.

»Så begynder vi at tale om en helt ny verdensorden,« uddyber han.

Andre læser også