Politiet i Minneapolis har søndag aften måttet skyde med tåregas efter demonstranter, der havde samlet sig foran den lokale politistation i forstaden Brooklyn Center.

I en anden forstad, Saint Paul, har borgmesteren mandag aften erklæret nødtilstand og indført udgangsforbud fra til næste tirsdag morgen.

Det kommer efter en kun ung sort mand blev dræbt af politiet søndag formiddag. Det skriver flere medier herunder CNN og The Guardian

Politiet oplyste først, at den kun 20-årige Daunte Wright søndag blev stoppet sammen med sin kæreste på passagersædet, fordi han havde overtråd færdselsreglerne. Han skulle efter sigende have haft en en luftfrisker hængende i bakspejlet, hvilket er ulovligt i Minneapolis.

Her fandt politiet ud af, at der lå en arrestordre på Daunte Wright, hvorfor de prøvede at anholde ham. Da han satte sig ind i bilen og ikke lod sig anholde, blev han skudt.

Herefter kørte han flere blokke ned ad vejen, før han kørte galt.

Nu viser optagelser fra politiets kropskameraer flere detaljer om sagen.

Her kan man blandt andet høre og se, at da Wright går tilbage til sin bil, råber en politimand »Taser, taser, taser (Strømpistol red.)« og affyrede så sin pistol. Ikke sin strømpistol.

Herefter råber politimanden: »Hold da kæft, jeg skød ham.«

Ifølge politichef Tom Gannon ligner det et uheld, at politimanden skyder Daunte Wright med sin rigtige pistol i stedet for sin strømpistol.

Når borgerne i Minneapolis med det samme reagerer ved at demonstrere på gaden, skyldes det, at der i netop Minneapolis er store spændinger mellem befolkningen og politiet.

Det er nemlig her, at sagen mod politimanden Derek Chauvin kører. Han er tiltalt for at have kvalt George Floyd under en anholdelse sidste sommer, hvor han satte sit knæ på hans hals i mere end ni minutter.