Ni nyfødte babyer er inden for kort tid døde på et hospital i det russiske distrikt Sibirien.
Både den ledende overlæge og den fungerende leder af intensivafdelingen i byen Novokusnetsk er nu blevet tilbageholdt af politiet, mens sagen undersøges.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der mistanke om, at de mange dødsfald skyldes forsømmelse eller uagtsomhed.
Alle babyerne er døde mellem 1. december sidste år og 12. januar i år – og sagen har ifølge Reuters hurtigt skabt forargelse i Rusland.
Ikke mindst fordi landets præsident, Vladimir Putin, igennem flere år har talt dunder for, at fødselstallene er for lave og bør stige.
Og ifølge Moscow Times har den lokale guvernør, Ilja Seredjuk, tirsdag aften meddelt, at alle fødestuer i regionen nu skal inspiceres af den russiske sundhedsminister samt andre myndigheder.

