Netanyahu advarer om nyt holocaust
Ifølge Israels præsident, Benjamin Netanyahu, kan et nyt holocaust være nært forestående.

Ifølge Israels præsident, Benjamin Netanyahu, kan et nyt holocaust være nært forestående.

Den israelske præsident, Benjamin Netanyahu, har søndag delt et voldsomt AI-genereret billede på det sociale medie X.
Billedet viser en stor atomeksplosion i Israels centrum, Tel Aviv.
Der er ikke mange timer til, at israelerne skal til valg. Derfor advarer Netanyahu nu om, at en stemme på andre end ham kan udsætte israelerne for faren for 'et andet holocaust'.
Netanyahu refererer også til et opslag af den højreorienterede aktivist Yuval Bloomberg.
Bloomberg omtaler en 'reel og håndgribelig eksistentiel trussel' fra Iran, noget som Netanyahu også har prædiket om i årevis.
Der bliver beskrevet, hvordan de seneste kontroverser om den israelske regering er 'ét stort røgslør designet til at skjule det ene spørgsmål, der rager op over alle andre'.
Om Iran har atomvåben.
Tidligere har USA og dets præsident Donald Trump meldt ud, at Irans atomprogram er tilintetgjort som følge af USA og Israels krig i landet.
Den tidligere forsvarschef og Netanyahus udfordrer ved valget på tirsdag, Gadi Eisenkot, kalder ifølge The Times of Israel Netanyahu 'hysterisk'.