Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, var en indædt modstander af Vesten og slog hårdt ned på den iranske opposition.

Iran har under Khamenei samtidigt støttet Hizbollah-militsen i Libanon, Houthi-militsen i Yemen, præsident Bashar al-Assads regime i Syrien, Hamas, samt flere militsgrupper i Irak og Syrien.

Lørdag blev den 86-årige ayatollah dræbt under et amerikansk-israelsk angreb på Iran.

Det skrev først USA's præsident, Donald Trump, lørdag aften i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Meldingerne blev sidenhen bekræftet af iranske statsmedier.

Irans øverste leders død kan blive et enormt slag for Den Islamiske Republik Iran, som Khamenei har stået i spidsen for i 36 år.

Khamenei overtog magten efter sin forgænger Ruhollah Khomeinis død i 1989.

Det skete ti år efter, at Khomeini kom til magten i kølvandet på den islamiske revolution i 1979. Med den islamiske revolution gik Iran fra et shahstyre til et præstestyre.

Khamenei blev i starten regnet for at være relativt moderat og også for at være en svag leder.

Da han blev udnævnt som Irans øverste leder, havde han således endnu ikke fået ærestitlen ayatollah, der bruges om den øverste gruppe af teologer og retslærde i shiaislam.

Med tiden lykkedes det ham dog at træde ud af sin forgængers skygge.

Khamenei har altid været mistroisk over for Vesten - i særdeleshed USA, som han med jævne mellemrum har beskyldt for at ville vælte ham.

Han langede således hårdt ud efter Donald Trump i forbindelsen med store protester i Iran tidligere i år.

- Vi betragter den amerikanske præsident som kriminel i forbindelse med de tab, og den skade og bagvaskelse, som han har påført det iranske folk, sagde han.

På trods af sin ideologiske kompromisløshed udviste han flere gange villighed til at give sig, når den islamiske republiks oplevelse for alvor var på spil.

Khamenei nævnte første gang begrebet "heroisk fleksibilitet" under en tale i 2013. Et begreb, der legitimerede taktiske kompromisser.

I 2015 indgik Iran således en atomaftale med blandt andet USA, efter at ayatollahen havde vurderet, at det var nødvendigt, at sanktionerne mod landet blev lempet, hvis den iranske økonomi skulle stabiliseres.

Det var den aftale, som Trump trak USA ud af i 2018, hvorefter Iran igen blev pålagt hårde sanktioner.

I perioder med et stigende pres vendte Khamenei sig gentagne gange mod Irans Revolutionsgarde og Basij-militsen, der af flere omgange har slået hårdt ned mod folkelige protestdemonstrationer.

Det gjaldt blandt andet ved protester efter beskyldninger om valgsvindel i 2009, ved demonstrationer for kvinders rettigheder i 2022 og senest under voldsomme protester i januar i år.

Forskere uden for Iran har tegnet et billede af ayatollahen som en hemmelighedsfuld ideolog, der var bange for at blive forrådt.

Et frygt, der kun blev styrket, da en bombe skjult i en båndoptager eksploderede foran ham på et pressemøde i 1981, hvor han var viceforsvarsminister.

/ritzau/Reuters