Forhold under seneste polvending kan ifølge forsker sammenlignes med "dommedag". Ny vending kan være på vej.

En midlertidig vending i Jordens magnetiske poler kan for omtrent 42.000 år siden have bidraget til neandertalernes undergang.

Det skriver britiske The Guardian på baggrund af et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Science.

Det er velkendt, at vores planets magnetiske poler nogle gange bytter plads.

Polvendingen for 42.000 år siden, som varede cirka 1000 år, har forskere kendt til siden 1960'erne.

Men hvor man hidtil har troet, at vendingen ikke forårsagede de store ændringer i klimaet, tyder det nye studie på en ganske anden og noget mere dramatisk udvikling i kølvandet på vendingen.

Jordens magnetfelt beskytter mod kosmisk stråling, og når polerne bytter plads, svækkes magnetfeltet markant.

Den øgede stråling kan have ført til lavere ozonniveauer i atmosfæren, hvilket har givet mulighed for, at mere ultraviolet stråling kunne komme ind i atmosfæren.

Det kan ifølge studiet have betydet voldsomme ændringer i vejret, som blev forstærket af en periode med lav solaktivitet.

Blandt andet så forskerne et heftigt ekspanderende isdække over Nordamerika, samtidig med at dele af Australien tørrede ud.

Store pattedyr menes i processen at være blevet udryddet, og i sidste ende kan vejrændringerne have ramt neandertalerne - vores nærmeste uddøde slægtninge.

Fortidsfolket menes at være søgt mod huler under de hårde vejrforhold og kan være blevet udryddet i kampen om Jordens ressourcer.

- Det må have været en meget skræmmende tid, nærmest som dommedag, siger Chris Turney, forsker ved University of New South Wales, ifølge Business Insider.

I forbindelse med studiet har forskerne blandt andet undersøgt oldgamle kauritræer i New Zealand, skriver The Guardian. Nogle af dem er over 42.000 år gamle.

Herefter er materialer og opgørelser fra hele verden blevet inddraget i studiet.

I gennemsnit sker en fuld polvending hvert 250.000 år. Seneste permanente polvending fandt sted for 780.000 år siden.

Jordens magnetfelt er i løbet af de seneste 170 år blevet svækket med omkring ni procent, skriver The Guardian.

Forskerne bag studiet mener angiveligt, at en ny polvending kan være på vej.

Til avisen siger flere forskere, at studiets konklusioner ikke kan afvises, men at det ikke er sikkert, at vejrforholdene har været så ekstreme, som studiet foreslår.

/ritzau/