Det er ikke nok at give Syrien ’et rap over fingrene’, mener folketingsmedlem og udenrigsordfører for de Konservative Naser Khader efter det seneste luftangreb i landet.

USA, Storbritannien og Frankrig lancerede natten til lørdag dansk tid et stort, koordineret angreb i Syrien. Et nødvendigt angreb, hvis man spørger Naser Khader (K). Men samtidig efterlyser han en mere ’helhjertet strategi’.

»Der var helt klart behov for en reaktion og en global markering af, at man ikke vil acceptere brugen af kemiske våben. Hvis man accepterer det, vil det danne præcedens for andre diktatorer. Derfor var det nødvendigt at angribe. Men jeg må indrømme, at jeg er skuffet. Jeg synes ikke, det er nok bare at give et syrerne et rap over fingrene. Man skal finde ud af, hvad der skal ske bagefter,« siger Naser Khader.

Angrebet var et svar på sidste weekends formodede kemiske angreb i den syriske by Douma. Det vestlige samfund mener, at den syriske præsident Bashar al-Assads styre stod bag angrebet i Douma.

Et laboratorium i Damaskus og flere militærbaser blev bl.a. ramt i angrebet. Angrebets mål var steder, der skulle huse kemiske våben. Men ifølge Naser Khader har syrerne ikke taget angrebet alvorligt. Det mener han blandt andet kom til udtryk ved, at det syriske regime i går offentliggjorde en video med overskriften "Overlevelsesevnens morgen", hvor præsident Bashar al-Assad ankom til arbejde som om intet var hændt.

»Da jeg tændte for fjernsynet, gjorde de grin med de allierede. De griner af os,« fortæller Naser Khader, der selv er født og opvokset i Syrien.

Han så gerne, at Vesten allerede i 2011, da urolighederne begyndte i Syrien, havde blandet sig i konflikten. Derved havde man undgået flygtningestrøm og en række angreb fra islamisk stat.

Udenrigsordfører (K) Naser Khader.
Udenrigsordfører (K) Naser Khader. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

»Nu skal vi gøre et eller andet for at vise, at vi er imod kemiske våben. Men det bliver gjort af pligt og ikke for at ændre, hvad der sker på slagmarken,« siger Naser Khader.

Henrik Breitenbauch, der er seniorforsker og centerleder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet, tvivler også på, at angrebet har haft en effekt, siger han ril Ritzau:

»Forskningen tyder på, at denne type begrænsede angreb ikke har nogen særlig effekt. Man kan være tvivlende overfor hensigten om, at angrebet skal virke afskrækkende. Der er tale om en diktator, der i forvejen har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning. Så man kan tvivle på, at han vil opføre sig rationelt og forstå de vestlige magters budskab med angrebet,« siger han.

Han vurderer desuden, at de vestlige magter ikke vil angribe ydereligere.

Den 54-årige Naser Khader, der har boet i Danmark siden 1974, så dog gerne flere angreb.

»Jeg hader krig. Jeg har selv oplevet det. Men desværre er det sådan, at man ind i mellem er nødt til at gå i krig for få fred,« siger han.