Kapslen har været syv år undervejs.

Men nu er den tilbage på jorden - og allerede inden NASA-forskerne overhovedet har kigget nærmere på de forseglede, historiske prøver, har de fået sig en overraskelse.

For på indersiden af den lille rumsonde var der et væld af sorte, finkornede partikler. På størrelse med sandkorn.

»Det kan i virkeligheden kaldes et positivt 'problem', at der er så meget materiale. Det tager meget længere tid end forventet at samle det sammen,« siger Christopher Snead, leder af den såkaldte OSIRIS-REx-mission.

Rumsonden efter landeingen i Utak-ørkenen.
Rumsonden efter landeingen i Utak-ørkenen. NASA/Keegan Barber

Det var i 2016, at det ubemandede rumfartøj blev sendt millioner af kilometer ud i rummet for at indsamle prøver fra asteroiden Bennu.

Hvilket lykkedes for lige knap tre år siden, 20. oktober 2020. For første gang nogensinde.

24. september i år landede OSIRIS-REx-kapslen så igen på Jorden - i en ørken i den amerikanske delstat Utah - hvorefter den blev transporteret til NASAs center i Houston.

Og det var her, at forskerne blev forbløffede over mængden at støvpartikler fra asteroiden, der var rejst med som blinde passagerer.

Her bliver rumkapslen fragtet til Houston ombord på et kolossalt militært transportfly i C-17-klassen.
Her bliver rumkapslen fragtet til Houston ombord på et kolossalt militært transportfly i C-17-klassen. NASA/Molly Wasser

»Materialet er i sig selv interessant, og det er virkelig spektakulært at have så meget af det,« siger Christopher Snead fra OSIRIS-REx-missionen.

Selve prøverne, der er blevet indsamlet af det specialbyggede fartøj på Bennu, er der altså slet ikke blev åbnet for endnu.

De befinder sig stadig i den forseglede beholder.

Hvad der helt præcist befinder sig heri, bliver først afsløret i en livetransmission fra NASA i næste uge, 11. oktober.

Materialet fra asteroiden bliver opbevaret i totalt sterile omgivelser.
Materialet fra asteroiden bliver opbevaret i totalt sterile omgivelser. NASA/Keegan Barber

Imens er det sorte støv, der er blevet fundet, allerede i gang med at blive analyseret af specialister.

Både det og de egentlige prøver skal gerne være med til at give viden om solsystemets oprindelse. 

Det skal også gøre forskerne klogere på, hvordan en asteoride egentlig er sat sammen. Hvilket kan være afgørende, hvis en sådan på et tidspunkt skulle komme på direkte kollisionskurs med Jorden.