Den amerikanske forretningsmand Paul Pelosi, som er gift med det amerikanske kongresmedlem Nancy Pelosi, er nu anklaget for at have flygtet fra en bilulykke.
For fredag er den 86-årige amerikaner blevet sigtet for at have påkørt et parkeret og tomt køretøj og efterfølgende flygtet fra stedet i delstaten Californien.
En lovovertrædelse, der også bliver kaldt et 'hit and run' i USA.
Det skriver People.
I en pressemeddelelse fra Napa County District Attorney’s Office fremgår det, at Paul Pelosi er sigtet for at overtræde den lov, der pålægger bilister, som er involveret i et trafiksammenstød, at standse op og giver relevante oplysninger til modparten.
Videre er han også sigtet for at have foretaget en ulovlig u-vending med sin bil.
Hændelsen fandt sted 3. juli i år, og første retsmøde i sagen er planlagt til 14. august.
Paul Pelosis forsvarsadvokat har afvist at kommentere på sagen.
Det er dog ikke første gang, at den 86-årige politikerægtefælle har været på kant med trafikloven.
For tilbage i 2022 blev han arresteret og mistænkt for spirituskørsel, da han kørte sin Porsche ind i en bil.
Han erklærede sig skyldig i sagen og erkendte sin spirituskørsel. Han blev idømt fem dages fængsel og tre års prøvetid.