Kvinden blev først advaret af 31-årige Moustafa Elbohy - og efterfølgende forsøgte han at voldtage hende af to omgange. 

Nu sidder han varetægtsfængslet efter episoden, der fandt sted den 20. september. 

Det skriver The Sun

Den egyptiske statsborger Moustafa Elbohy ankom i juni måned til Storbritannien på en båd, hvor han efterfølgende blev indkvarteret på et hotel, mens han forsøgte at søge asyl.

Men ansøgningen blev afvist i sidste måned, skriver det britiske medie. 

I samme måned stødte han på kvinden på Charing Cross togstation i London. De to parter fik kontakt, da kvinden, der var på vej hjem fra arbejde, spurgte hvilket sprog Moustafa Elbohy og hans venner talte. 

Da kvinden forsøgte at tage med toget, skulle Moustafa Elbohy angiveligt have taget fat i hende og taget hende med væk til en nærliggende terrasse. 

Her er han anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på hende - og for undervejs at have brugt en oversættelsesapp på sin mobil til at fortælle kvinden, at han ville have sex med hende. 

Derefter forsøgte han at tage hendes tøj af og voldtage hende to gange. 

Det lykkedes kvinden at undslippe og flygte væk, hvorefter hun og en veninde anmeldte episoden på den nærliggende politistation.  

The Sun skriver, at der er overvågningsmateriale fra stedet. 

Onsdag mødte den anklagede op i retten, og her var meldingen fra hans forsvarer Nimrah Ashraf, at klienten burde løslades mod kaution, da han lider af depression, søvnløshed og angst. 

»Han lider af klaustrofobi, hvilket naturligt vil være et problem i fængselsmiljøet. Han bliver ekstremt angst,« sagde Nimrah Ashraf ifølge The Sun. 

Moustafa Elbohy erklærede sig uskyldig, men sidder nu varetægtsfængslet.