En 28-årig mand blev tirsdag morgen fundet med livstruende skader.
Selvom manden mandag er meldt uden for livsfare, kan han stadig ikke afhøres.
Det skriver TV Syd.
Helt konkret blev manden fundet få kilometer fra den tyske by Flensborg.
Nærmere bestemt ved motorvejen A7 kort før rastepladsen Skovkro.
Tysk Politi har fundet frem til, at der er tale om en 28-årig tysker fra netop Flensborg.
I en pressemeddelelse mandag lyder meldingen fra politiet, at efterforskningen stadig er i gang, ifølge TV Syd.
I pressemeddelelsen kom det også frem, at politiet har fået et tip, der drejer sig om en sort Mercedes Vito, hvor der på nummerpladen blot står de to bogstaver 'SL'.
Angiveligt skulle denne bil have holdt ved motorvejen tirsdag morgen med nødblinket tændt i nødsporet - tæt på selv samme rasteplads, hvor manden blev fundet.
Politiet kan dog ikke på nuværende tidspunkt sige, om der er en sammenhæng mellem bilen og hændelsen.
Derfor søger politiet også fortsat vidner, der har set noget, eller dashcam-optagelser fra biler, der har passeret stedet i tidsrummet.
