En gruppe fiskere har gjort sig et eksplosivt fund i græsk farvand denne uge.

Uden at nogen ved, hvordan den er havnet der, stødte fiskerne på en mystisk unavngiven såkaldt dronebåd i en grotte ud for den ioniske ø Lefkada torsdag – og bådens last var chokerende.

Den ukrainske båd menes at have været 'fyldt med sprængstoffer' ombord, skriver Reuters ifølge mediet Express.

Mediet skriver dog, at eksplosiverne er blevet uskadeliggjort, inden den blev flyttet til en flådebase på det græske fastland for at blive inspiceret.

Til Reuters fortælle flere embedsmænd, at havdronen var udstyret med lastet med sprængstof og i alt tre detonatorer.

Bombeeksperter demonterede dog dronen og fjernede dens batterier, inden den blev til fare for nogen.

Havdronen er af typen 'Magura V3'.

Ifølge mediet bruges sådanne droner til rekognoscerings- og angrebsmissioner og dens rækkevidde spænde helt op til 500 mil, mens dens topfart kan nå op mod 80 kilometer i timen.

Nu indledes en efterforskning af, hvordan fartøjet endte i den græske grotte, og hvad formålet var med at sende den i græsk farvand.