En bombe sprang lørdag morgen lokal tid på Harvard University i Boston i USA. 

Eksplosionen fandt sted på fjerde sal i Goldenson-bygningen ved Harvard Medical School i skolens hovedkvarter. 

Bostons brandstiftelsesenhed rykkede straks ud til hændelsen og fastslog, at eksplosionen var forsætlig.

Det oplyser Harvard University Police Department til universitetets tilknyttede organisationer ifølge mediet The Harvard Crimson

Bostons politiafdeling gennemgik efterfølgende bygningen og fastslog, at der ikke var yderligere sprængstoffer i bygningen. 

En betjent, der rykkede ud kort før klokken 3 om natten, observerede to personer, der flygtede fra bygningen.

Flere myndigheder - heriblandt FBI - er i øjeblikket til stede ved universitetet, hvor de undersøger sagen. 

Ingen kom ifølge mediet til skade i forbindelse med eksplosionen.