Borgere på Storbritanniens østkyst har mandag aften fået sig et enormt chok.

Således melder en lang række borgere i Norfolk og Surfolk ifølge Mirror at have hørt et mystisk – og ualmindeligt højt – brag mandag aften.

»Ekstremt skræmmende sonisk brag over Norwich, der fik hele huset til at ryste,« skriver en beboer ifølge mediet i en lokal Facebook-gruppe.

»Jeg troede et øjeblik, at en lastbil var kørt galt eller lignende,« fortsætter vedkommende.

Det voldsomme brag, som af flere beskrives som at lyde som en form for eksplosion, lød angiveligt omkring klokken 16.30 lokal tid, og kom efter sigende 'fra himlen'.

Det engelske medie The Express har snakket med Simon Boston, som befandt sig på en tankstation, da braget lød.

»Først troede jeg, at der var en bilulykke på A47,« siger Boston til mediet.

The Express har forsøgt at få en kommentar fra det engelske forsvarsministerium og det lokale politi.

Ingen af dem er dog vendt tilbage på henvendelserne.