Myndigheder melder ud: Forlad byen
Et angreb på et kraftværk i byen betyder, at Kherson kan være uden strøm og varme i en længere periode, lyder det.

Et angreb på et kraftværk i byen betyder, at Kherson kan være uden strøm og varme i en længere periode, lyder det.

Myndighederne i Ukraine opfordrer indbyggerne i byen Kherson til at forlade byen.
Det sker, fordi byen har været udsat for omfattende droneangreb fra Rusland.
Det skriver AFP ifølge Aftenposten.
Flere ukrainske medier, herunder The Kyiv Independent, har torsdag skrevet, at Kherson er i den røde zone i landet.
Mediet beretter, at krigen er rykket meget tæt på byen, og at flere områder i byen tæt ved fronten er blevet evakueret.
Et kraftværk i byen er også blevet ramt af russisk artilleri, hvilket betyder at byen kan være uden elektricitet og strøm i en længere periode.
»Dette angreb har intet militært formål. Det eneste formål er at terrorisere civile og forsøge at fratage titusinder af indbyggere i Kherson deres varmekilde inden kulden rammer,« sagde Sergii Fedorenko, fungerende administrerende direktør for Naftogaz.
Kraftværket har flere gange været målet for russiske angreb, lyder meldingen.