Myanmars militærjunta oplyser, at den vil retsforfølge mere end 200 personer for angiveligt at have forsøgt at sabotere de militærstyrede valg, der efter planen afholdes fra 28. december.
Det oplyser juntaen selv.
Det sker under en ny lov, som ifølge menneskerettighedsorganisationer er indført for at knuse politisk modstand.
Ifølge Myanmars indenrigsminister, Tun Tun Naung, er i alt 229 personer blevet identificeret og vil blive retsforfulgt for at have forsøgt at forstyrre valgprocessen. Oplysningerne fremgår af statslige medier.
Nogle af sagerne berører aktivister på flugt og oprørere, der befinder sig uden for juntaens rækkevidde. Derfor er det usandsynligt, at alle 229 personer er i juntaens varetægt.
Militærstyret har omtalt valget som et skridt mod national forsoning i Myanmar, der siden militærkuppet i 2021 har været præget af borgerkrig, væbnede sammenstød og omfattende undertrykkelse af oppositionen.
Fremtrædende internationale observatører betegner dog valget som et skalkeskjul, der skal fastholde militærets magt.
Flere kritikere har på forhånd udtalt, at valget hverken kan anses for frit eller fair. Årsagerne er, at oppositionens partier er forbudt, og at store dele af landet kontrolleres af oprørsgrupper, som har lovet at blokere afstemningen.
En FN-ekspert omtalte i juli valget som et "svindelnummer", der er designet til at give militærstyret en form for legitimitet.
I slutningen af juli ophævede militærjuntaen en undtagelsestilstand, der har varet siden militærkuppet i 2021.
Her blev Myanmars tidligere demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.
Aung San Suu Kyi sidder knap fem år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet. Hun fyldte i juni 80 år.
Landets hærchef, Min Aung Hlaing, lovede ved kuppet i 2021, at der ville blive afholdt frie valg efter et år.
Men det er flere gange blevet udskudt, og landet er blevet kastet ud i en borgerkrig, som har kostet tusindvis af mennesker livet.
/ritzau/AFP