Dødsdømte fanger i Myanmar får ændret deres straf til fængsel på livstid, og en tidligere præsident løslades.

Det har landets præsident, Min Aung Hlaing, besluttet i en af sine første handlinger, efter at juntalederen for en uge siden blev taget i ed som præsident.

Det fremgår af blandt andet en udtalelse fredag fra Min Aung Hlaing, skriver nyhedsbureauet AFP.

Min Aung Hlaing stod som militærchef i spidsen for et militærkup i Myanmar i februar 2021, hvor den folkevalgte Aung San Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), blev fjernet fra magten.

Efter kuppet genindførte militærstyret dødsstraffen, skriver AFP. Ifølge en menneskerettighedsgruppe var det systemkritikere, der risikerede at blive henrettet.

Samtidig med at dødsstraffe ændres til livstidsstraffe, reduceres blandt andre Aung San Suu Kyis straf, siger hendes advokat til nyhedsbureauet Reuters.

Den i dag 80-årige Suu Kyi afsoner en straf på 27 år, som ifølge hendes advokat reduceres med en sjettedel. Det svarer til en reduktion på fire et halvt år.

Hun er dømt for en række forskellige forhold i en sag, som hendes allierede kalder politisk motiveret. Dommen omfatter blandt andet tilskyndelse til uroligheder samt korruption og valgsvindel.

Den Suu Kyi-allierede tidligere præsident Win Myint er blevet løsladt som led i de omfattende benådninger fredag, rapporterer statsmedier i Myanmar ifølge Reuters.

Fredagens beslutning om at give amnesti til dømte fanger falder sammen med Myanmars nytår.

Af en udtalelse fra præsidenten fremgår det, at "alle, der afsoner dødsdomme, får deres straf ændret til fængsel på livstid."

Der nævnes ingen navne, eller hvor mange det drejer sig om.

I udtalelsen står der desuden, at flere end 4300 fanger vil blive løsladt, herunder 179 udenlandske statsborgere. Alle straffe på mindre end 40 års fængsel vil blive reduceret med en sjettedel - og altså også Suu Kyis.

Min Aung Hlaing blev fredag i sidste uge taget i ed som præsident efter et parlamentsvalg i december og januar.

Der var dog ikke tale om et demokratisk valg, har både FN, flere vestlige lande og flere menneskerettighedsorganisationer slået fast.

Valget blev styret af militæret. Kritik af valget var forbudt, og stemmesedlerne var domineret af militærjuntaens civile allierede. Aung San Suu Kyis parti, NLD, var afskåret fra at stille op.

De fleste af parlamentets nuværende medlemmer tilhører partiet USDP, der støttes af militærjuntaen. Resten er tilknyttet militæret, som ifølge landets forfatning har ret til en fjerdedel af de ikke-folkevalgte pladser.

Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for kampen for menneskerettigheder i Myanmar, som ligger i Sydøstasien og har omkring 55 millioner indbyggere. Hun har igennem årtier været et samlingspunkt i modstanden mod militærstyre.

/ritzau/