Multimilliardæren Elon Musk har tjent svimlende beløb på sine elektriske Tesla-biler.
Men nu har rigmanden altså valgt at rette sit fokus nye veje.
Ifølge NBC News har Tesla-ejeren nemlig besluttet at udfase to elbilmodeller og i stedet producere noget helt andet på den fabrik, de fabrikeres på.
Der er tale om Model S og Model X, som allerede i år står til at blive taget ud af produktion.
Modellerne blev lanceret i henholdsvis 2012 og 2015 og var med til at gøre elbiler populære hos den brede befolkning.
Samtidig blev de et afgørende skridt i Teslas rejse fra startup til en af verdens største bilproducenter.

Bilernes produktion foregår på en fabrik i Californien – men den får nu et helt nyt formål.
I stedet skal der fremover fremstilles såkaldte humanoide robotter, hvilket markerer begyndelsen på en ny æra for Tesla.
Fremover vil virksomheden i højere grad satse på robottaxaer og avancerede robotter frem for traditionelle elbiler, lyder det fra Musk.

