»Bailey er uskyldig, og jeg forbander jer alle!«

Sådan lød udbruddet fra 52-årige Aubrey Trail mandag i en retssal i Nebraska, kort før der udbrød rendyrket kaos.

Men hans råbte op, tog Aubrey Trail, der er sigtet for mordet på en 24-årig kvinde, nemlig en lille genstand – enten en kuglepen eller lille kniv – og skar halsen over på sig selv.

Han kollapsede, hvorefter der udbrød panik, mens tilstedeværende gik i gang med at redde ham. Det skriver New York Post og USA Today.

Udbruddet var en henvisning til hans medtiltalte, en 25-årig kvinde ved navn Bailey Boswell.

Parret er sigtet for i november 2017 at have bortført 24-årige Sydney Loofe, som de havde mødt på Tinder.

19 dage senere blev Sydney Loofe fundet død – parteret og smidt i en plastiksæk.

Indtil videre har Aubrey Trail fastholdt, at hans medtiltalte intet havde med Syney Loofes død at gøre.

Han forklarer i stedet, at de tre havde sex, og at han på et tidspunkt 'kom til' at kvæle den 24-årige kvinde.

Kort efter Aubrey Trail mandag havde skåret halsen over på sig selv, blev han båret ud af retslokalet.

Han var bevidstløs, og ingen ved endnu, hvad hans tilstand er.

Hans medtiltaltes sag er endnu ikke kommet for retten. Det sker til efteråret.