Hvis man ikke var gammel nok til at huske den famøse retssag i slutningen af 90erne, så har Netflix i hvert fald gjort deres for, at retssagen med Erik og Lyle Menendez har indprentet sig i hukommelsen på folk verden over. 

Brødrene blev i 1996 dømt for at slå deres forældre ihjel syv år tidligere. 

Siden da har brødreparret siddet i fængsel, men det kan måske lysne for drabsmændene. 

Allerede til marts næste år kan brødrene komme for et prøveløsladelsesnævn, efter deres ansøgning om en tidligere høring er blevet imødekommet.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Sådan her ser brødreparret ud nu.  Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Brødreparret blev nægtet prøveløsladelse i 2025, men nu får de altså en ny chance. 

Årsagen til at de blev nægtet prøveløslades skal findes ved, at Lyle Menendez stadig udviste »antisociale personlighedstræk«, og at Erik Menendez havde overtrådt fængselsreglerne ved gentagne gange at have brugt en mobiltelefon.

Erik og Lyle Menendez blev idømt fængsel, efter at de havde skudt begge deres forældre i deres hus i Los Angeles. 

Den første dom, som brødreparret modtog, lød på livstid, men den blev i 2025 nedsat til 50 år i fængsel.