For første gang i Frankrigs historie er en kvinde fredag blevet dømt livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Årsagen bag dommen chokerede hele landet. 

Det skriver BBC

I oktober 2022 blev den 12-årige pige Lola Daviet fundet i en taske i det nordøstlige Paris af en hjemløs mand. Hun havde knivstik flere steder på kroppen og et næsten afskåret hoved. 

Lola Daviet blev kvalt med gaffatape.

Den i dag 27-årige kvinde Dahbia Benkired var dengang ved at blive udvist af Frankrig med kurs mod Algeriet, da hun mødte Lola Daviet foran sin søsters hjem i Paris. 

Hun tvang den lille pige op i lejligheden, hvor hun tvang hende til at tage sit tøj af og tage et bad. Hun forgreb sig seksuelt på hende og hamrede ifølge mediet den 12-årige piges hoved mod brusevæggen. 

»Det er ikke, fordi jeg ville dræbe hende, det er, fordi jeg ville såre nogen. Men siden jeg havde voldtaget hende, kunne jeg lige så godt dræbe hende,« sagde Dahbia Benkired i sit vidneudsagn. 

Den i dag 27-årige kvinde Dahbia Benkired blev i denne uge stillet for retten i Frankrig, hvor juryen gav den maksimale straf på grund af, hvad dommeren ifølge mediet beskrev som »ægte tortur«. 

»Vi troede på retfærdighed, og det fik vi,« sagde Lola Daviets mor Delphine Daviet efter dommen ifølge mediet. 

Højreorienterede og højreekstreme politikere har i Frankrig siden brugt mordet til politiske formål, hvor de har påpeget, at Dahbia Benkired aldrig skulle have haft opholdstilladelse i første omgang. 

Forældrene har »fordømt enhver brug af vores barns navn og billede til politiske formål«, skriver mediet.