Tak for hjælpen.

Et britisk forældrepar er ramt af panik og længsel, efter at deres udviklingshæmmede datter er forsvundet på en familieferie.

Men selvom at familien står midt i deres værste mareridt, så har de alligevel fundet overskud til at tænke på andre.

Familien kom i dag med et meget følelsesladet tak, det skriver Dailymail.

Her holder Nora's mor en kort tale for redningsfolkene.
Her holder Nora's mor en kort tale for redningsfolkene. Foto: ROYAL MALAYSIAN POLICE / HANDOUT
Vis mere

Det er fortsat et mysterie, hvordan og hvorfor 15-årige Nora Quoirin forlod det hotel i Malaysia, hvor hun netop var blevet indlogeret sammen med sin familie. Og et endnu vigtigere spørgsmål er, hvad er der sket med hende?

Familien tjekkede ind på hotellet lørdag aften og gik i seng, men da de vågnede søndag morgen, var Nora væk.

Hotellet The Dusun, som den britiske familie er indlogeret på, er et stort resort, der er beliggende ved siden af Berembun Forest Reserve, som er et fredet reservat med alt fra vildsvin og aber til gigantiske tusindben og igler. Det skriver hotellet på deres hjemmeside.

Men selvom at Nora stadig ikke er fundet, så besluttede Meabh og Sebastian Quoirin, som er forældre til den 15-årige pige, i dag, at det er på tide at sige tak.

15-årig Nora Quoirin er forsvundet fra sit hotelværelse på Malaysia.
15-årig Nora Quoirin er forsvundet fra sit hotelværelse på Malaysia.
Vis mere

Forældrene valgte derfor at samle alle redningsfolkene for at sige 'terima kasih', som betyder tak på malajisk, til alle dem, som har ledt efter deres datter.

»Vi vil gerne sige tak til hver og en af jer. Vi ved, at i leder nat og dag efter Nora,« sagde moderen og forsatte:

»I har opgivet alt jeres tid, og så specielt i en så festlig tid,« sagde hun med henvisning til Hari Raya Haji, som er den islamiske eid-fest.

I den korte tale formåede moderen at holde sine tårer tilbage, imens hendes mand stod ved hendes side og nussede hendes arm, da hun fortalte, at Nora vil 'savne at blive puttet ved sengetid'.

Hun sagde også, at de er 'ekstremt imponerede' over den indsats, der bliver gjort for at finde deres datter og tilføjede, 'vi håber, at i finder Nora'.

Det lokale politi fastholder, at det er mest sandsynligt, at Nora selv har forladt resortet, før hun er blevet væk i den store jungle, der omringer resortet. Familien har udtalt, at de fortsat er håbefulde, efter at politiet har afvist, at der ligger noget kriminelt bag pigens forsvinden.