En storm, der river sig gennem flere amerikanske stater, har indtil videre kostet mindst 16 personer livet.
Tabet af menneskeliv har været størst i staten Missouri, hvor myndighederne melder om ti dræbte, efter voldsomme tornadoer har hærget staten.
Det skriver AP.
Blandt de døde var mand, som mistede livet, efter en tornado rev hans hus fra hinanden.
»Det var ikke til at genkende som et hjem. Bare en ruin. Gulvet var vendt på hovedet. Vi gik på vægge,« siger retsmediciner Jim Akers, der var til stede ved mandens hjem efter tornadoen.
Derudover har tre mennesker mistet livet i Arkansas.
Også i Texas mistede tre livet i bilulykker forbundet med stormen.
Dødsfaldene kom efter en række storme bevægede sig hen over landet med vinde, der udløste dødbringende støvstorme og antændte mere end 100 skovbrande.
De ekstreme vejrforhold forventes at påvirke et område, hvor der bor mere end 100 millioner mennesker.
Ifølge Det USAs nationale center for stormforudsigelser er det ikke unormalt med ekstremt vejr i marts. Alligevel er stormen unik med stor størrelse og styrke, vurderer en medarbejder på centret.