Den forhenværende praktikant og præsident-elskerinde, Monica Lewinsky, fortæller i en ny dokumentarserie, hvordan historiens mest omtalte cocktailkjole - med eksklusiv sædklat - blev til.

Den marineblå kjole havde Lewinsky på, da hun og Bill Clinton for første gang 'gik hele vejen', som hun beskriver det i dokumentarserien 'The Clinton Affair', skriver New York Post.

Clinton-Lewinsky-skandalen var en amerikansk, politisk sexskandale, som involverede den dengang 49-årige præsident Bill Clinton og den 22-årige praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky. De to var i et hemmeligt forhold fra 1995 til 1997, som blev afsløret i 1998.

Lewinsky husker tilbage: Clinton havde inviteret hende til at besøge ham og sagde, at han havde en gave til hende.

Bill Clinton og Monica Lewinsky i Det Hvide Hus i 1995.
Bill Clinton og Monica Lewinsky i Det Hvide Hus i 1995. EPA

Det gjorde Lewinsky spændt - ville hun få lov til at være alene med præsidenten?, tænkte hun.

På dette tidspunkt havde de allerede indledt et forhold, som de forsøgte at holde i dybeste hemmelighed. Så da Monica Lewinsky, som i dag er 45 år, ankom, sendte Bill Clinton hende ind til sin sekretær Betty Currie.

Sekretræren fulgte Monica Lewinsky ind i Det Ovale Kontor, som Bill Clinton, som i dag er 72 år, også gik ind i.

Dette gjorde de for at skabe illusionen om, at Clinton og Lewinsky aldrig var alene sammen - men det hele var fup, for Betty Currie ville gå ind i et tilstødende rum, så præsidenten og praktikanten kunne få tid alene.

Monica Lewinsky.
Monica Lewinsky. KENA BETANCUR

Clinton havde ganske rigtigt gaver til Lewinsky. Han gav hende en hattenål, fordi han syntes, hun var smuk med hat, og en udgave af bogen 'Leaves of Grass' af Walt Whitman. Begge gaver indgik - sammen med kjolen - som bevismateriale i den senere retssag, der skulle afgøre, om de to havde haft et forhold.

»Det var en meget betydningsfuld gave for mig. Det var en intim bog, som du ikke giver til hvem som helst. Hvad end, der havde bekymret mig; Var det, jeg følte, ægte? Er det sandt? Hvad end de usikkerheder var, så forsvandt de på en måde, da han gav mig den gave,« fortæller Monica Lewinsky i dokumentarserien.

Efter udvekslingen af gaverne trak parret ud på badeværelset.

»Her var vi mere intime. Jeg fik noget opmærksomhed, hvorefter jeg gengældte indtil det øjeblik, hvor han altid plejede at stoppe, lige inden han fik udløsning,« husker Monica Lewinsky, som prøver at fortælle om dagen uden at gå i alt for eksplicitte detaljer.

Bill Clinton og Hillary Clinton i 2000.
Bill Clinton og Hillary Clinton i 2000. TIM SLOAN

Hun ville dog ikke tage sig til takke med en næsten færdig præsident og bad ham derfor om at gå det sidste stykke - hvilket han denne gang indvilgede i, forklarer hun.

Og det var altså sådan, at hun fik de pletter på kjolen, som siden viste sig at kunne bevise, de to havde haft et seksuelt forhold.

I et tidligere interview har Monica Lewinsky fortalt, at hun først opdagede sædklatten, da hun ville have kjolen på til Thanksgiving.

Hun prøvede den på sammen med veninden Linda Tripp, som opfordrede hende til at gemme kjolen, efter de havde opdaget pletten.

Hillary Clinton og Bill Clinton.
Hillary Clinton og Bill Clinton. MARK RALSTON