- Antonio. Det er din mor. Jeg er lige her, råber en fortvivlet mor ved ruinerne af en bygning på 22 etager i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Bygningen er en af flere, der tidligt onsdag aften lokal tid styrtede sammen som følge af to voldsomme jordskælv i det latinamerikanske land.

Naboer står magtesløse og ser til, mens en person klatrer gennem murbrokkerne og lytter efter svar.

Der er helt stille.

- Vi har brug for lommelygter, siger en af de frivillige, som er mødt op for at hjælpe med at finde overlevende. Kun en enkelt politibetjent er på stedet, mens gruppen af mennesker venter på redningsmandskabets ankomst.

- Tania, Tania, lyder et andet råb ikke langt fra den fortvivlede mor.

Den sammenstyrtede bygning er en del af et boligkompleks i Petunia i det velhavende kvarter Los Palos Grandes, der normalt summer af liv med åbne restauranter og caféer. Kvarteret ligger i den østlige del af Caracas.

Ude på gaden står en mand og græder i stilhed.

Det første jordskælv skabte kraftige rystelser i Venezuelas hovedstad kort efter klokken 18 lokal tid. Under et minut efter fulgte endnu et kraftigt skælv.

Det første skælv havde ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS) en beregnet størrelse på 7,2. Det næste en beregnet størrelse på 7,5.

Efterfølgende fulgte flere end 20 efterskælv.

Tidligt torsdag morgen lyder det fra Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, at mindst 32 personer har mistet livet. Mere end 700 personer er sårede.

USGS vurderede natten til torsdag, at der kan være tale om mellem 10.000 og 100.000 mistede menneskeliv.

Det hidtil mest dødbringende jordskælv i Venezuela skete i 1967. Dengang mistede 236 mennesker livet. Også Los Palos Grandes blev dengang hårdt mærket af skælvet. Flere bygninger styrtede dengang sammen i bydelen.

I en nærliggende gade har rystede mennesker forladt et indkøbscenter.

- Trappen gav bare efter, hele væggen revnede. Ting faldt ned fra loftet. Det var frygteligt, siger den 54-årige bankmedarbejder Odalis Escalona.

En 52-årig kvinde Zenia Gonzales forsøger at trøste en grædende teenagepige.

- Vi ventede på, at det stoppede, og så løb vi ned ad rulletrappen, siger Gonzales og tilføjer:

- Et kort øjeblik overvejede jeg at søge dækning under et bord, men jeg besluttede mig for at komme ud.

/ritzau/AFP