Karl Lagerfeld, der blandt andet er kendt for at have stået i spidsen for Chanel, er død.

Den tyske modeskaber Karl Lagerfeld er død. Det skriver flere franske medier - heriblandt Le Figaro.

Han blev 85 år.

Siden 1983 stod han i spidsen for det verdensberømte modehus Chanel. Her var han chefdesigner i mere end 30 år.

Foto: Jacky Naegelen
Vis mere

I begyndelsen af 50'erne fik han job som  assistent for modeskaberen Pierre Balmain og flyttede i den forbindelse til Paris.

Den ikoniske modedesigner, der i designverdenen var kendt under navnet 'Kejseren,' var i en periode også chef for modehusene Fendi og Chlöe .

De seneste 15-20 år havde han tabte han sig en del. Det var vigtigt for ham, at han kunne passe de stramtsiddende sorte jakkesæt, man kender ham så godt for.

Lagerfeld er nemlig kendt for altid at være knivskarp, når han begiver sig ud i offentligheden, men de seneste år gik det den forkerte vej for ham.

 

Tilbage i august 2018 blev han spottet af Daily Mail, da han var på vej til et middagsarrangement. Han var 'svær at genkende,' skrev avisen.

Han gik for første gang glip af Chanels modeshow sidste uge, da der var modeuge i Paris.

Han følte sig træt, blev det meldt ud.

Dødårsagen er endnu ukendt.

Foto: Stephane Mahe
Vis mere