Det opløste grungeband Nirvana har sagsøgt modehuset Marc Jacobs - nu sagsøger det tilbage.

Det sker, efter modehuset i december lavede en t-shirt med et logo, der lægger sig meget op af den gule smiley, som Nirvana har brugt som logo.

»Ugyldig og ikke muligt at håndhæve,« kalder Marc Jacobs påstanden fra Nirvanas advokater, skriver CNN.

Bandets modsvar lyder, at logoet nærmest er identisk med det, bandet har brugt siden 1992. Et logo, der siden dengang har været ophavsretsbeskyttet.

»Næsten identiske,« beskriver de logoerne.

I søgsmålet står der, at logoet er designet af den afdøde forsanger Kurt Cobain i 1991.

Efter han begik selvmord i 1994, er rettighederne til logoet videregivet til Nirvana Inc., der blandt andre er ejet af de øvrige bandmedlemmer.

Der står også, at de brands, der bruger logoet, alle har søgt om godkendelse hos Nirvana.

Kurt Cobain døde, da han var 27 år gammel.
Kurt Cobain døde, da han var 27 år gammel. Foto: JENS KALAENE
Vis mere

T-shirten med logoet er en del af modehusets Redux Grunge-kollektion, der kom på gaden i 2018.

Den koster cirka 780 danske kroner.

Forskellen på de to logere er øjensynligt blot, at der i stedet for to x'er, der udgør øjnene på smileyen i Nirvana-logoet, er et M og et J på modehusets udgave.

Desuden er ordet 'Nirvana' skiftet ude med 'Heaven' - altså himmel på dansk.