Vandforsyningen svandt ind, og redningsflåden blev ved med at drive længere og længere væk fra land.
Det var situationen for syv canadiske fiskere, som var nødt til at forlade deres kutter, da en lille brand pludselig tog fart.
»I løbet af fem minutter havde vi syv mand om bord på en redningsflåde, og der var ild overalt omkring os,« fortæller kaptajn Eugene Carter til CBC.
Det gik fra slemt til værre, da redningsflåden også blev indhyllet i en tågebanke, der besværliggjorde eftersøgningsarbejdet.
Selvom fiskerne lod til at befinde sig i en håbløs situation, var det ikke så meget dem selv, men deres familier derhjemme, som de bekymrede sig om, fordi de ville tro, at fiskerne havde mistet livet.
Og det var vitterligt, hvad borgerne hjemme i fiskersamfundet Valleyfield troede. Her er de nemlig opdraget til at forvente det værste, når en kutter forsvinder på havet. Det fortæller Llewellyn Howell, som er bror til et af besætningsmedlemmerne.
»Sagen er, at vi troede, der ikke var nogen chance. Ingen overhovedet.«
Men alt håb var ikke ude, og fredag aften – to dage efter kutteren gik ned – fik et redningshold øje på et rødt nødblus på havet. Det sidste, som fiskerne havde tilbage.
»Jeg havde det fantastisk, jeg kunne ikke vente med at komme om bord og få noget at spise,« fortæller Jordan Lee King, en af fiskerne, om det øjeblik, hvor redningshelikopteren fik øje på dem.
Lørdag kunne fiskerne så vende hjem til havnen i Valleyfield, hvor familie, venner og borgere stod klar til at tage imod dem.
Her var byens borgmester, Michael Tiller, da heller ikke bange for at tage helt store ord i sin mund til at beskrive situationen.
»Det er intet mindre end et mirakel.«