To ministres private samtale om den enes »pik« blev opsnappet af en mikrofon under dette års klimatopmøde.

Det var Australiens premierminister, Anthony Albanese, og landets minister for klimaforandringer, Chris Bowen, som jokede med hinanden kort før et såkaldt 'roundtable'-event, som skulle handle om investeringer i vedvarende energi.

Hvad, de ikke vidste, var, at kameraerne allerede rullede, skriver ABC News.

Ifølge mediet jokede de to ministre med hinanden og talte om, hvilken lomme der var bedst til at opbevare sin telefon i af hensyn til stråling.

Premierministeren bemærkede, at han helst opbevarede den i en lomme væk fra hjertet, da den ellers kan 'forstyrre rytmen'.

Klimaministeren svarede, han nu var mere loren ved at stikke den i bukselommen.

»På grund af din pik?,« spurgte premierministeren.

De to grinede, og klimaministeren bekræftede og sagde, den »nok er vigtigere end hjertet.« 

Oppositionen i Australien har brugt hændelsen til at kritisere regeringen.

Næstformanden i det liberale parti, Jane Hume, bemærker ifølge ABC, at man har sendt »næsten 200 bureaukrater« til topmødet i Tyrkiet for mere end to millioner australske dollar og forsvaret det ved, at man kan tiltrække investeringer til Australien.

»Det eneste, I har tiltrukket, er latterliggørelse på verdenscenen,« sier hun ifølge mediet.