En tragedie har ramt Spanien onsdag morgen.

To højhastighedstog er stødt sammen i Spanien, og det har indstillet trafikken på linjen mellem Madrid og den sydlige region Andalusien. 

Det skriver togoperatøren Adif på X ifølge Reuters.

El Pais tilføjer, at mindst ti mennesker er dræbt og snesevis flere såret, ifølge spanske myndigheder.

Sky News har dog et andet tal fra de lokale myndigheder. De melder om mindst 39 dræbt i den skrækkelige ulykke.

Øjenvidner rapporterer om adskillige tilskadekomne og massiv lægehjælp. To af de involverede togvogne kørte af sporet og styrtede ned ad en skrænt.

Ifølge Reuters er det ene tog kørt op i det andet.

Det ene tog der er involveret i ulykken, var på vej til standsning og havde sat farten ned få minutter tidligere på grund af et trafikproblem på strækningen.