Byen der aldrig sover bliver lagt i seng af et massivt snevejr.

New York er nemlig i undtagelsestilstand efter at et 'eksplosivt lavtryk' medfører kraftig sne, rejseforbud og transportkaos.

Borgmester Zohran Kwame Mamdani har erklæret, at alle skoler skal holde snefri, mens nogle af de travleste lufthavne i verden har aflyst 8000 flyvninger.

Myndighederne advarer om farlige forhold og beder beboerne om at blive indendørs.

Der er indført et rejseforbud i hele byen fra klokken 21.00 søndag aften til klokken 00.00 mandag morgen lokal tid, skriver CBS.

Amerikanske vejrmyndigheder advarer om, at snestorm vil blive mere udbredt i løbet af morgenen, især langs kysten.

Stormen er en såkaldt bombecyklon, et lavtrykssystem, der intensiveres hurtigt og kan forårsage ekstreme vejrforhold, ifølge CNN og amerikanske vejrmyndigheder.

»New York City har ikke oplevet en storm af denne størrelsesorden i det seneste årti. Vi beder beboerne om at undgå al unødvendig rejse,« sagde borgmesteren ifølge kanalen.

Såkaldt 'tordensne' er også blevet observeret over New York, et sjældent fænomen, hvor lyn og torden opstår under kraftigt snefald, ifølge CNN.

Over 180.000 husstande er allerede uden strøm i dele af regionen, efter at kraftig sne og kraftig vind har væltet træer og elledninger.