Maria Korotaeva er ikke i tvivl. Hun er i livsfare.

»Jeg er bange for, at hun vil opsøge mig, når hun kommer ud. Hvem ved, hvad hun kan finde på?« siger hun om kvinden, der senere blev dømt for det brutale mord den britiske juveler og millionær Andy Bush.

For første gang fortæller Maria Korotaeva nu om de dramatiske begivenheder, der fandt sted på den spanske solkyst for syv år siden.

Det sker ifølge Mirror i forbindelse med udgivelsen af hendes en selvbiografi, 'Babe'.

Det var i villaen her, at mordet fandt sted.
Det var i villaen her, at mordet fandt sted.
Vis mere

Dengang i april 2014 havde Maria Korotaeva og Andy Bush været ud og spise – hvor han faktisk friede til hende – hvorefter de vendte tilbage til deres lejlighed nær Marbella.

Her ventede rigmandens tidligere kæreste, den slovakiske svømmetøjsmodel Mayka Kukucova, dog i sengen. Bevæbnet.

Og efter nogle korte ordudvekslinger skød hun 48-årige Andy Bush tre gange, heraf to gange i hovedet. Og flygtede.

Allerede dengang frygtede Maria Korotaeva for sit liv.

Mayka Kukucova i forbindelse med sin arrestation i hjemlandet.
Mayka Kukucova i forbindelse med sin arrestation i hjemlandet. Foto: PETER HUDEC
Vis mere

»Jeg følte, at mit liv var i fare. Hun var på flugt i tre dage, og jeg vidste ikke, hvor hun var. Jeg var det eneste vidne,« siger Maria Korotaeva, der i dag er 27 år.

Men Mayka Kukucova blev få dage senere anholdt og siden dømt, og hun afsoner i dag en fængselsstraf på 13 år, der begyndte i 2016.

I forbindelse med retssagen blev mordet mere eller mindre klassificeret som et jalousidrab begået af en forsmået ekskæreste.

I sin nye bog lancerer Maria Korotaeva dog for en ny teori. Heri lyder det for første gang, at Andy Bush op til den fatale aften havde modtaget flere dødstrusler. Blandt andet fra en rivaliserende juveler.

Derfor mener Maria Korotaeva, at Mayka Kukucova agerede lejemorder, hyret af en konkurrent, der var utilfreds med de planer, Andy Bush havde om at åbne en afdeling af sin forretning i London.

»Vi tror, at Mayka fik at vide, at hvis hun begik drabet, ville hun kun få tre-fire år i fængsel,« siger Maria Korotaeva.

Hun er i dag flyttet tilbage til Rusland og er siden blevet gift og skilt.

Og så går hun og venter på den dag, Mayka Kukucova igen er på fri fod.

»Der er ikke længe til, hun kommer ud. Jeg er bekymret for, at hun kommer efter mig. Hvad kan stoppe hende? Intet. Man kan let finde mig på grund af sociale medier,« siger Maria Korotaeva.