Millionær trampet ihjel af elefanter
Gennem årene havde Ernie Dosio opbygget en omfattende samling af jagttrofæer.

Gennem årene havde Ernie Dosio opbygget en omfattende samling af jagttrofæer.

En amerikansk millionær og storvildtjæger er død efter at være blevet trampet ihjel af en flok elefanter.
Det skete under en jagtekspedition i Gabon i Centralafrika, skriver The Guardian.
Der er tale om 75-årige Ernie Dosio, en vingårdsejer, som under ulykken var på jagt efter antilopearten gulrygget duiker.
Dosie og hans guide stødte uventet på fem hunelefanter i Lope-Okanda-regnskoven, som trampede ham ihjel.
Gennem årene havde han opbygget en omfattende samling af jagttrofæer – herunder dyr som elefanter og løver.
Den amerikanske millionær var efter sigende et velkendt navn i nonprofitorganisationen Sacramento Safari Club, som er en organisation bestående af jægere, der er dedikeret til at beskytte 'friheden til at jage'.
Ifølge Daily Mail bekræftede safarioperatøren Collect Africa sin klients død.
Dosios guide, en professionel jæger, pådrog sig alvorlige skader under mødet, lyder det.