13 milliarder danske kroner.

Så mange penge blev administrerende direktør i Reynolds & Reynolds, Robert Brockman sidste år sigtet for at have underslæbt fra skattemyndighederne.

Den største skatteafgift i USA nogensinde. Det skriver det norske medie Børsen.

Men nu er der nyt i sagen. 80-årige Robert Brockman hævder nemlig, at være ramt af demens – og at han af den grund, ikke kan stilles til ansvar i sagen.

En udmelding anklagemyndigheden ikke er enig i.

Robert Brockman er beskyldt for at benytte caribiske selskaber for at skjule sine skattepligtige selskaber.

Tilbage i 2020 nægtede it-milliardæren sig skyldig og blev løsladt mod kaution på mere end 6,5 millioner kroner, ifølge CNN.

Og sin uskyld holder han fortsat fast i.

En udlægning af sagen, som Robert Smith ikke er enig i. Han er skatteadvokat og anmeldt for angiveligt, at have hjulpet Robert Brockman mod betaling.

Efter en aftale med anklagemyndigheden, har han indvilget i at samarbejde i sagen mod sin tidligere medsammensvorne, Robert Brockman.

Til gengæld bliver han ikke retsforfulgt.

Robert Brockman er blevet diagnosticeret med demens af fire forskellige læger, der alle er tilknyttet Baylor College of Medicine – et privat center i Houston, som Robert Brockman har lagt mere end 163 millioner kroner i.

Forsvarene mener derfor, at han er ude af stand til at forstå anklagerne og til at hjælpe med sit forsvar.

Flere andre læger har sidenhen konkluderet, at han er rask nok til at blive dømt.