En militærhelikopter med fem soldater om bord er torsdag styrtet ned i det østlige Tjekkiet.

Det skriver tjekkisk militær på det sociale medie X.

Mindst én person har mistet livet, rapporterer det tjekkiske nyhedsbureau CTK ifølge Reuters.

- Der var fem soldater om bord. Det interne akutberedskab opererer på stedet, skriver militæret.

Ulykken fandt sted ved en militærbase i byen Namest nad Oslavou, der ligger 180 kilometer sydøst for den tjekkiske hovedstad, Prag.

Det var en helikopter af typen UH-1Y Venom, der styrtede.

Det er torsdag eftermiddag uvist, hvad der forårsagede ulykken, og om beredskabet har fundet og identificeret alle ombordværende.

RITZAU