Kan du gætte, hvilket af disse to billeder, der viser Mick Jagger før rocklegendens store hjerteoperation, og hvilket billede, der blev taget i onsdags, 11 uger efter den store operation?

Nej, vel?

I en alder af 75 år er Mick Jagger ikke alene kendt som en af klodens bedste og mest hyperaktive rockfrontmænd og manden bag klassiske sange som 'Jumping Jack Flash' og 'Miss You'. Han er også kendt for sit jernhårde fitnessregime - tre timer om dagen. Og da Jagger og resten af Rolling Stones i sidste uge vendte tilbage på scenen i Chicago, var både anmeldere og publikum ved at gå bagover af begejstring og næsegrus beundring.

»Det her ligner ikke en 75-årig mand, der kommer sig over hjertekirurgi. Og hvis der er sket en forandring, så er det for det bedre. Smilet er simpelthen ikke til at tørre af Mick Jaggers ansigt. En ren fornøjelse.«

Mick Jagger efter operationen. Her optræder han og Rolling Stones foran 61.000 fans i Chicago.
Mick Jagger efter operationen. Her optræder han og Rolling Stones foran 61.000 fans i Chicago. KAMIL KRZACZYNSKI - AFP
Mick Jagger før operationen. Her spiller Rolling Stones foran 60.000 fans i Tyskland i 2017.
Mick Jagger før operationen. Her spiller Rolling Stones foran 60.000 fans i Tyskland i 2017. PATRIK STOLLARZ - AFP

Sådan skrev lokalavisen Chicago Tribune efter Rolling Stones' anden udsolgte koncert på storbyens gigantiske Soldier Fields Stadion, hvor der er plads til 61.000 tilskuere.

Og et af verdens største og mest respekterede musiktidsskrifter Rolling Stone fulgte op med roserne:

»Rolling Stones og Mick Jagger er ganske enkelt bedre end nogensinde. Og hvordan kan de bedste så blive bedre, det ved kun Mick Jagger.«

I slutningen af april måtte Rolling Stones på grund af Jaggers hasteoperation aflyse deres nordamerikanske turné.

'Han kunne simpelthen ikke tørre smilet af ansigtet,« skrev anmelderne efter Mick Jagger og Rolling Stones comebackturné i Chicago. For bare 11 uger siden blev Mick Jagger opereret i hjertet. Den 75-årige rocklegende fik udskiftet en slidt hjerteklap.
'Han kunne simpelthen ikke tørre smilet af ansigtet,« skrev anmelderne efter Mick Jagger og Rolling Stones comebackturné i Chicago. For bare 11 uger siden blev Mick Jagger opereret i hjertet. Den 75-årige rocklegende fik udskiftet en slidt hjerteklap. KAMIL KRZACZYNSKI - AFP

Det er blot tredje gang i gruppens mere end 57-årige historie, at Jagger og co. har set sig nødsaget til at udsætte en hel turné. Sidst skete det i 2006, efter guitaristen Keith Richards faldt ned fra en bananpalme og fik kraniebrud.

»Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan han gør det,« siger gruppens anden guitarist Ronnie Wood til avisen Chicago Tribune.

»Mick Jagger er som et supermenneske. Og efter operationen sagde lægerne også: 'Vi har aldrig før opereret en 75-årig atlet'.«

Som B.T. kunne fortælle i sidste uge, har Mick Jagger og gruppen dog taget ekstraordinære forholdsregler

En af de 61.000 fans før Rolling Stones-koncerten i Chicago.
En af de 61.000 fans før Rolling Stones-koncerten i Chicago. KAMIL KRZACZYNSKI - AFP

Således arbejder tre hjertespecialister på treholdsskift. Hverken de eller en hjertestartermaskine er på noget tidspunkt langt fra den nyopererede Mick Jagger. Og ifølge tidsskriftet RadarOnline er der lagt en speciel plan for hvert stop på den nordamerikanske turné. Alle ved, hvor det nærmeste hospital er og hvordan man hurtigst muligt kommer frem.

Rolling Stones blev dannet i London i 1962.

Og Mick Jaggers hjerteproblemer er ikke det første drama, der har omgivet den legendariske rockgruppe, der har solgt over 150 millioner albummer.

I 1969 druknede Rolling Stones' første guitarist Brian Jones i sin private swimmingpool. Samme år blev en af gruppens fans dræbt foran scenen i Californien. Både Jagger og Richards er blevet anholdt for narkobesiddelse. Og i 2014 begik Mick Jaggers 49-årige kæreste selvmord i parrets fælles lejlighed i New York.

Mick Jagger, Charlie Watts og Keith Richards (med ryggen til) på scenen i Chicago. »Mick er som et supermenneske,« siger gruppens anden guitarist, Ronny Wood.
Mick Jagger, Charlie Watts og Keith Richards (med ryggen til) på scenen i Chicago. »Mick er som et supermenneske,« siger gruppens anden guitarist, Ronny Wood. KAMIL KRZACZYNSKI - AFP