Hele fire gange tilstod han at have begået et brutalt drab, men først nu - mere end 30 år senere - er han blevet sigtet for det.
Det var tilsyneladende et opslag på Facebook skrevet i sommeren sidste år, som for alvor fik politiet til at lytte til det, den amerikanske mand Michael Leon Curry i årevis havde sagt.
Det skriver Washington Post.
'Jeg er ingen engel. Hvis jeg bliver rasende, så dræber jeg. Jeg har aldrig dræbt nogen, som ikke gjorde det - som ikke fortjente det,' skrev den 51-årige mand i opslaget for ni måneder siden.
Det fik politiets søgelys til endnu en gang at rette sig mod manden, der fire gange tidligere havde tilstået at have begået et drab tilbage i 1986.
På trods af sine indrømmelser blev han dog aldrig sigtet i sagen. Før nu.
Det var sygeplejersken Wilda Wilkinsons voksne datter - Rhonda - der først blev opmærksom på, at noget ikke var, som det burde være, den 29. juli for 33 år siden. Hendes mor var ikke mødt op på arbejde, som hun plejede, og det fik datteren til at sætte sig ind i sin bil og køre hen til moderens hjem i Bangor, hvor hun fandt alle døre og vinduer låst.
Moderens bil holdt i indkørslen, og af den grund besluttede Rhonda sig for at bryde et af vinduerne i huset op, så hun kunne kravle ind.
Hun fandt sin mor ligge død på gulvet i soveværelset.
Rundt om Wildas hals var der tydelige blå mærker. Hendes natkjole var trukket ned om hendes overkrop, mens skørtet var løftet over hendes talje. Hendes undertøj var væk.
Retsmedicinere fastslog hurtigt, at der var tale om et drab.
I løbet af de følgende år tilstod Michael Leon Curry, der boede i nærheden af Wilda, ifølge Washington Post fire gange, at det var ham, der havde gjort det.
Første gang var, da han en måneds tid efter blev anholdt i en anden sag - et røveri - og tilstod sin forbrydelse til sin cellekammerat - som efterfølgende fortalte det videre til politiet.
Derefter tilstod Curry igen, da han blev indkaldt til afhøring, og da han tre år senere - i 1989 - blev anholdt for at have overfaldet sin bofælle så voldsomt, at han var tæt på at dø, forsøgte han én gang til.
Hver gang forklarede han, at han var taget hen til Wildas hus den dag for at begå indbrud, og han havde banket på for at se, om der var nogen hjemme. Han var blevet overrasket, da hun havde åbnet døren. Det var angiveligt det, der fik ham til at skubbe Wilda tilbage ind i sit hus, hvor han endte med at kvæle hende.
Derefter - fortalte han - arrangerede han hendes natkjole og tog hendes undertøj, så det så ud, som om hun var blevet udsat for en seksualforbrydelse.
Alligevel blev han ikke sigtet for drabet. For selvom han kunne fortælle flere detaljer fra gerningsstedet, var der ifølge politiet huller i hans forklaring, ligesom der manglede fysiske beviser.
Det var det, der gjorde, at han fik lov til at gå.
Nu har noget dog ændret sig - tilsyneladende i forbindelse med, at han skrev opslaget på Facebook sidste år - og den 17. marts i år blev han sigtet for drabet på Wilda. Dermed ser den noget usædvanlige sag ud til at have fundet sin afslutning.
Det er endnu ikke kommet frem, hvad der førte til den ændrede holdning til politiet, siden man nu har valgt at sigte ham for drabet.
