Det føderale fængsel Puente Grande i Mexico skal nu lukkes for evigt. Det blev berømt, da narkobaronen Joaquin 'El Chapo' Guzmán flygtede fra det i 2001.
Det ligger nær byen Guadalajara i den vestlige del af Mexico, og det er berømt for dets relativt sløve sikkerhed, der gav det øgenavnet 'Den stor dør'. Det skriver Sky News.
Der er ikke givet nogen speciel grund til at nedlægge fængslet, men det bliver sagt, at det er en del af en modernisering af fængselsvæsenet.
Det skal også være med til at sikre de fængsledes rettigheder og muligheder for at blive rehabiliteret. Dem, der nu sidder i fængslet, bliver overflyttet til andre fængsler.

Joaquin Guzmán, der også kaldes 'den lille fyr' på mexicansk slang, afsonede en dom på 20 års fængsel, da han undslap i 2001.
Rygterne siger, at han slap ud ved at gemme sig i en bil med vasketøj. Andre påstår at han simpelthen betalte fængslets personale og gik ud af hoveddøren.
Han levede de næste 13 år et liv på flugt fra politiet, inden han blev anholdt på ny.
Han slap dog ud fra et andet fængsel igen i 2015 – denne gang gennem en 1,5 kilometer lang tunnel, der gik fra jorden under hans celle og ud i friheden.

Efter et halvt år i frihed klappede fælden igen. Han anholdt atter en gang, men denne gang gik turen til USA. Her ankom han til i 2017, og han fik en livstidsstraf i 2019 efter en amerikansk retssag.
Så sent som i maj i år kom fængslet igen på forsiden af aviserne.
Syv indsatte blev dræbt og ni andre såret, da der udbrød slagsmål og skudspisoder mellem de indsatte.
På uforklarlig vis kunne ingen fortælle, hvor de indsatte havde fået fat i våbene.
