Mette F. fik revolver i gave: Det skete der efter
Revolveren, som Mette Frederiksen modtog i gave til Nato-topmødet, befinder sig nu i Danmark.

Revolveren, som Mette Frederiksen modtog i gave til Nato-topmødet, befinder sig nu i Danmark.

Det vakte opsigt, da en række statsledere fik udleveret en gave til sidste uges Nato-topmøde.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan delte intet mindre end revolver, der var indgraveret med navn på, ud.
En af gavemodtagerne var statsminister Mette Frederiksen, hvilket Statsministeriet bekræftede i sidste uge.
»Gaven er modtaget i overensstemmelse med almindelig international kutyme,« lød det fra Statsministeriet.
Efterfølgende har DR forsøgt at finde svar på, hvor revolveren er endt?
Ikke overraskende røg den ikke ned i Mette Frederiksens egen kuffert og derfra med hjem.

I stedet bragte Politiets Efterretningstjeneste (PET) den i PET's Livvagtsstyrkes varetægt, som derefter har transporteret revolveren til Danmark - revolveren er fortsat i PET's besiddelse.
Det har dog ikke været muligt at få svar, hvad der vil ske med gaven nu, skriver DR.
USAs præsident, Donald Trump, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Tysklands kansler, Friedrich Merz, og EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, var blandt de andre gavemodtagere.
Trump fik ovenikøbet en helt særlig version med et greb, der var forgyldt.