Meteorolog forudsiger ekstrem varme: Rekord kan blive 'fuldstændig smadret'
Den nuværende rekord for juni blev sat tilbage i 1976 og lyder på 35,6 grader.

Den nuværende rekord for juni blev sat tilbage i 1976 og lyder på 35,6 grader.

Et halvt århundrede er gået, siden den gældende varmerekord for juni blev sat i Storbritannien.
Den kan nu blive »fuldstændig smadret« under den igangværende hedebølge.

Sådan lyder forudsigelsen fra BBC-meteorologen Chris Fawkes, skriver The Guardian.
Han forventer, at Storbritanniens temperaturrekord for juni kan blive overgået.
Og det allerede denne onsdag.
»Jeg tror, at vi i eftermiddag sandsynligvis vil se temperaturer på omkring 37 grader, måske 38 grader, så vi vil sandsynligvis med stor margin sætte en ny junirekord for temperatur,« siger han ifølge The Guardian i BBCs 'Today'-program.

Den nuværende rekord for juni blev sat tilbage i 1976 og lyder på 35,6 grader.
Flere britiske vejrtjenester – herunder Met Office og UK Health Security Agency (UKHSA) – har udstedt røde advarsler for både onsdag og torsdag.
De er særligt gældende i dele af Midlands, det sydøstlige Wales og det sydlige England.
Hvis rekorden bliver slået denne onsdag, kan den dog ende med at blive overgået allerede torsdag.

For en talsmand for Met Office, Grahame Madge, fortæller, at agenturen har forudsat temperaturer op mod 39 grader som det højeste den dag.
Det vil sandsynligvis være i London eller i det sydøstlige England, temperaturen kan blive så høj torsdag, lyder det.
Han slår også fast, at det er »vigtigt« at huske på, at temperaturen kun udgør én del af hedebølgen og de udfordringer, den skaber for tiden – i store dele af Europa.
»Den anden vigtige faktor er den høje luftfugtighed, som for mange vil gøre den intense varme endnu sværere at udholde,« forklarer Grahame Madge ifølge The Guardian.
Også i Danmark advares der om 'farligt vejr' hen over weekenden.
Det kan du læse mere i artiklen HER.