Meta indgår forlig med teenagepige efter sag om afhængighed og mentale problemer
Forliget kommer kort forinden, at en retssag mellem Meta og to teenagere skulle til at begynde.

Forliget kommer kort forinden, at en retssag mellem Meta og to teenagere skulle til at begynde.

Meta har indgået et forlig med en teenagepige, der beskyldte virksomheden for at designe platformene Instagram og Facebook på en sådan måde, at de bliver vanedannende.
Platformene har videre resulteret i, at hun har fået psykiske problemer og spiseforstyrrelser.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har været i kontakt med pigens forældre.
Forliget kommer kort tid inden, at en retssag mellem Meta og to teenagere skulle til at begynde.
De to teenagere havde sagsøgt Meta og Snap Inc., der står bag det sociale medie Snapchat.
»Vi er fortsat engagerede i at forbedre sikkerheden for børn på sociale medieapps og holde tech-virksomheder ansvarlige, og vi er glade for at have bragt denne sag til en retfærdig løsning på vegne af vores klient,« lyder det fra Emily Jeffcott, der er advokat for den ene af de to teenagere.
Retssagen er den anden i en domstol i Los Angeles om krav anlagt af unge, der siger, at de blev afhængige af sociale medier.
De to teenagere har tidligere indgået et forlig med TikTok og YouTube.