Den tyske kansler, Friedrich Merz, kalder valgnederlaget i Sachsen-Anhalt det værste nederlag for CDU i årtier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Merz siger samtidig, at han er bevidst om sit personlige ansvar i den forbindelse.

Ved søndagens valg i den tyske delstat Sachsen-Anhalt blev Alternative für Deutschland (AfD) det største parti.

Partiet fik 43,8 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på 23 procentpoint fra valget i 2021.

Konservative CDU blev det næststørste parti med 17,2 procent af stemmerne. Det var en markant tilbagegang fra 2021, hvor CDU fik 37,1 procent af stemmerne.

RITZAU