Mere end 1000 passagerer bliver tilbageholdt på et britisk-drevet krydstogtskib i Frankrig.

Det skriver BBC.

Det sker efter 49 personer blev syge af mave-tarmsygdom.

I den forbindelse blev tre mennesker isoleret i deres kahytter, imens andre passagerer ikke får lov til at gå i land i frankrig.

De lokale sundhedsmyndigheder i Bordeaux understreger i den forbindelse, at der ikke er nogen forbindelse til det nylige udbrud af hantavirus på et andet krydstogtskib.

I en udtalelse til BBC siger selskabet bag krydstogtskibet, at »et antal gæster og ansatte på 'Ambition' (skibet, red.) har udvist symptomer eller udviser symptomer, der tyder på mave-tarmsygdom.'