Mens flere og flere indere det seneste år har mistet deres job og er blevet sendt ud i fattigdom, er landets rigeste kun blevet rigere.

Meget rigere.

Eksempelvis har Mukesh Ambani, der er Asiens rigeste mand, under pandemien kunnet se sin formue vokse med intet mindre end 94 milliarder kroner.

Dermed er han nu 502 milliarder dollar værd – og den 12.-rigeste i verden, skriver CNN.

Mukesh Ambani.
Mukesh Ambani. Foto: Amit Dave
Vis mere

2020 var for ham et genialt år, da han formåede at få flere af de store techgiganter fra Silicon Valley til at investere i den virksomhed, han er bestyrelsesformand for, Reliance Industries.

Således har både Google og Facebook smidt penge efter Mukesh Ambani og hans virksomhed.

Reliance Industries er et multinationalt konglomerat, som har virksomheder, der arbejder med energi, detailhandel, massemedier, tekstiler og mange, mange andre områder under sig.

Konglomeratet er et af de allermest profitable i Indien og har hovedkvarter i Mumbai.

En anden, der også – faktisk i den grad – har kunnet se sin formue vokse, mens covid-19 har sat verden på den anden ende, er Gautam Adani.

Det seneste år er hans pengetank vokset med 263 milliarder kroner. Således er han i dag 345 milliarder værd – og den fjerderigeste i Asien.

Gautam Adani er grundlægger af Adani Group, som beskæftiger sig med alt fra havne til kul. Noget, som aktionærer angivelig har stor interesse i.

Således har virksomheden siden 2020 oplevet et kæmpe hop på aktiemarkedet.

Gautam Adani.
Gautam Adani. Foto: Amit Dave
Vis mere

I hvert fald indtil for nylig, hvor The Economic Times udgav en artikel, hvori det lød, at udenlandske fonde forbundet med virksomheden var blevet 'frosset' af National Securities Depository – en afdeling under det indiske finansministerium.

På under en måned mistede Gautam Adani flere end 125 milliarder kroner, men han er fortsat en af de allerrigeste i Indien.

At det går strygende for de to rigmænd, er ikke en overraskelse for Saurabh Mukherjea, der er grundlægger af Marcellus Investment Managers og har indgående kendskab til Indiens økonomi.

»Landet er nået til et punkt, hvor de 15 største konglomerater står for 90 procent af landets profit,« siger han til CNN.

Og dette er altså, mens flere og flere indere går arbejdsløse og skal leve af håndører.

Gabet mellem rig og fattig bliver større og større, noterer CNN og henviser til en rapport om verdensøkonomien, som den schweiziske bank Credit Suisse udgav sidste år.

I rapporten ligger gini-koefficienten – som er en måde, hvorpå man kan måle ulighed – på 82,3 for 2020. 20 år forinden lå det tal på 74,7.

Her er det vigtigt at forstå, at jo højere gini-koefficienten er, jo større er uligheden.

Havde den ligget på nul, havde det betydet, at al indkomst var fuldstændig ligeligt fordelt mellem landets borgere. Havde den ligget på 100, havde én mand siddet på det hele.

I Indien bliver man betragtet som fattig, hvis man tjener mindre end to dollar – knap 13 kroner – om dagen.

Ifølge en undersøgelse lavet af Pew Research Center lever 134 millioner indere under fattigdomsgrænsen.

Det er mere end en fordobling på et år.