Meloni raser over hospitalsregning
De schweiziske myndigheder kræver, at Italien betaler hospitalsregningen for tre italienske ofre i brandulykken i Schweiz.

De schweiziske myndigheder kræver, at Italien betaler hospitalsregningen for tre italienske ofre i brandulykken i Schweiz.

I januar mistede omkring 40 mennesker livet i en brandulykke i Schweiz, der bliver kaldt en af de største tragedier i landets historie.
Og nu er den italienske premierminister, Giorgia Meloni, rasende på dit schweiziske myndigheder.
Det er hun, fordi et schweiziske sygeforsikringsselskab kræver, at Italien refunderer 100.000 schweiziske franc – svarende til 812.325 kroner – for lægeudgifter til hospitalet i byen Sion i Schweiz, hvor tre unge italienske brandofre var indlagt efter ulykken.
Meloni har tidligere denne uge udsendt skarp kritik af hospitalsregninger, der ifølge Blick er blevet sendt til italienske brandofre.
Og nu gentager hun altså budskabet i et opslag på X, hvor hun retter direkte kritik af myndighederne i Schweiz.
'Hvis denne ynkelige anmodning (fra de schweiziske myndigheder, red.) skulle blive formaliseret, meddeler jeg allerede nu, at Italien vil afvise den til afsenderen og ikke vil følge op på den på nogen måde,' skriver hun.