Meloni rasende på Trump: 'Hans udtalelser er fuldstændig opdigtede'
Den italienske premierminister raser over Trump, efter han angiveligt har løjet om et billede.

Den italienske premierminister raser over Trump, efter han angiveligt har løjet om et billede.

Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, er rasende på den amerikanske præsident, Donald Trump.
Trump har nemlig udtalt, at Meloni »tiggede« ham om at tage et billede med hende ved G7-topmødet.
»Hun tryglede mig om at tage et billede med hende. Hun ville så gerne have taget et billede med mig. Jeg ville ikke have taget det, men jeg havde ondt af hende,« sagde han til en italiensk tv-kanal.
Det skriver flere medier heriblandt Metro.
Men det er det pure opspind, påstår Meloni i et opslag på Instagram.
I videoen siger hun blandt andet:
»Donald Trumps udtalelser er fuldstændig opdigtede. Jeg er ærligt talt forbløffet. Jeg forstår ikke, hvorfor USAs præsident opfører sig sådan over for sine allierede: det er desuden ikke første gang«.
Hændelsen har ifølge mediet Aftenposten fået Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, til at aflyse sin planlagte tur til USA.
'Donald Trumps alvorlige og stødende ord mod premierminister Giorgia Meloni fornærmer hele Italien', skriver udenrigsministeren på X.