55 ansatte i det cubanske og venezuelanske militær blev dræbt under USA's militæraktion i Venezuela 3. januar.
Det oplyser militæret i landene ifølge nyhedsbureauet AFP.
Cuba meddelte allerede mandag, at 32 cubanere var blevet dræbt i angrebet.
Ifølge AFP arbejdede de dræbte cubanere for militæret. Tre af dem var højtstående officerer.
Det venezuelanske militær oplyser ligeledes, at 23 af dets militærpersonale blev dræbt, herunder fire admiraler.
Omfanget af civile omkomne oplyses ikke.
USA angreb lørdag Venezuela flere steder og tog præsident Nicholas Maduro til fange.
Dagen efter angrebet sagde USAs præsident, Donald Trump, at Colombia, der er naboland til Venezuela, er regeret af en syg mand, og at en amerikansk militæroperation i Colombia er en mulighed.
