Der er et nyt momentum i forhandlingerne om fred i Ukraine. Det siger EU's præsident, António Costa, efter mødet for EU-landenes ledere.

»Der er ting, der mangler at blive løst, men retningen er den rigtige,« siger António Costa.

EU-bossen har tidligere mandag talt med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

'Jeg talte med præsident Zelensky forud for dette morgens uformelle møde mellem EU's ledere om fredsbestræbelserne i Ukraine for at få hans vurdering af situationen,' skriver António Costa på det sociale medie X.

EU-EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen deler Costas optimisme.

Hun siger, at der er sket "gode fremskridt" i forhandlingerne om en "retfærdig og varig" fred i Ukraine.

Hun understreger dog, at der er behov for, at EU-landene skal stå sammen om at forsvare Ukraines interesser.

»Det handler om sikkerheden for hele vores kontinent. Nu og i fremtiden,« siger Ursula von der Leyen.

Kontakt
Christian Braad Petersen

Telefon
33300412

Mail
udland@ritzau.dk